Tunge tanker

Har været i et træls humør i dag..

Dagdrømme om frihed i form af at jeg kan lave mit kunst, tage billeder og nyde en smuk natur omkring mig..

Funderer til tider over mit liv og hvad jeg har opnået i mine 30 år eller rettere ikke opnået.
Jeg er den eneste i min mikroskopiske vennekreds der ikke har en kæreste.
Dem jeg gik i folkeskole med er jo i dag både gift og har børn.

Jeg har aldrig haft en kæreste, jeg kan ikke rigtig få børn, da 3/4 af mit underliv er kaput og oveni det, har jeg en medfødt kronisk sygdom, som barnet kan få eller jeg kan blive meget syg under graviditeten. Sååååå det er udelukket kapitel for mig.

Uddannelse har jeg ingen af. Selvom jeg har prøvet og prøvet. 7 forskellige og ingen har jeg kunne holde til pga. min sygdom.
Den gør nemlig at jeg ikke kan danne stresshormon som "almindelige" mennesker, når jeg bliver stresset, så bliver jeg hurtig træt.
Det er fandens frustrerende og jeg lærer aldrig at acceptere min sygdom, selvom jeg er født med den.
Føler den har "dræbt" så mange drømme for mig.

Drømmen har bare været at få en god uddannelse, tjene penge og opleve verden.

Men der må åbenbart være mening med galskaben fra nogle højere magter, som jeg ikke har en skid styr på..

Det kan skræmme mig at jeg nogle gange i min indre håbløshed kan tænke at det ville da også være nemmere hvis jeg ikke var her mere.. Så var problemerne jo løst...

Og hvem ville savne mig ud over min mor og stedfar??

Ingen er jeg sikker på... For de har jo nok i sit eget med alle de spændende forhold de nu er i..

Men jeg burde ikke have sådanne tanker..

Det eneste der holder de tanker væk, er når jeg står og laver grafik. Men det kan jeg jo ikke lave 24 timer i døgnet.


Det var lige et af de tungere oplæg... Men psyken er bare ikke i top pt.