Afklaring til en vis grænse.

For 14 dage siden eller lidt længere siden, havde jeg en aften hvor jeg virkelig havde det af helvede til psykisk. Jeg sad lige pludselig og græd osv uden grund. Eller grunden var jo nogle gamle tanker som havde buldret rundt i mig de sidste par måneder. Tanker som var blevet vækket af deres dvale efter nogle terapitimer. Sidste mandag fik jeg sat ord på de følelser og tanker som havde gjort mig så trist og her en uge efter føler jeg at en kæmpe sten er faldet fra mit hjerte og sind. Hvad er det så for nogle tanker, vil nogle spørge om? Måske. Men det er svært at skrive, selvom jeg i fuldskab fortalte det til en jeg aldrig har mødt før hahaha Men har erkendt at jeg er sgu fanget i den forkerte krop. Jeg burde have været en dreng/ mand. En rigtig drengerøv. For det er jo det jeg inderst inde er. En rigtig drengerøv som elsker håndværk, hurtige biler og smukke kvinder. Med dyb respekt for alle tre ting. Jeg kan godt tænke når jeg ser en smuk kvinde at hun skulle satme have noget pik for at sige det rent ud af posen og for at være slem i mine tanker. Men Nåå nej, det kan jeg jo ikke. Eller over i det lidt romantiske. Hun måtte godt føde mine børn. Men Nåå nej, heller ikke det. Jeg håber at denne erkendelse over for mig selv, kan medvirke til lidt ro i sjælen. Puha nu fik jeg det skrevet ned.