fredag den 24. maj 2013

Livet...... er nogle gange en forhindring

Hej Blog...
Dig har jeg tænkt på at besøge og skrive lidt på dig igen...
Hvordan har jeg haft det, spørger du?

For meget nedtur på det seneste... fucking hell...

Og hvorfor har jeg haft det af røv til...

Ja den samme problematik som sidste gang...

Jeg har virkelig ikke følt mig hjemme i min egen krop...
Nedturen startede da jeg var på sportspub den 12. maj...
Det havde været en kanon god dag derinde, dog med en underlig følelse, da det var Sir Alex Fergusons sidste hjemmekamp som Manager..

Men inden jeg skal hjem, vil jeg lige tisse af og går ud mod toiletterne og drejer til højre for at gå ind på dametoilettet og der er så en der råber efter mig "Du går den forkerte vej!"
For fanden hvor har jeg hørt den sætning mange gange i mit voksne liv og jo den gør ondt hver evig eneste gang.
Så nu er der snart kun herretoilettet tilbage, hvis jeg skal være fri for denne ydmygende sætning.

Går endda nogle gange og tænker på at skifte navn.

Men i fredags ( 17.maj) smeltede min hjerne helt ned og jeg tudede i telefonen, da jeg snakkede med min stedfar. Så tog hjem til min mor og stedfar senere på dagen og blev der til mandag..

Det lettede på hjernen at være hjemme og være sammen med nogen.
Noget ensomhed kan jeg tage, men når den indre ensomhed/kamp også bliver for meget, så knækker jeg sgu helt.

Glæder mig til den dag hvor kurven for at have det godt og være glad rammer omkring top.
Det har jeg ikke prøvet endnu.
Der mangler altid et eller andet som fuldender noget helt.


Jeg er stoppet på det der jobsøgningskursus for fleksjobbere (parkeringen)
Nu skal jeg så begynde på en ny parkering, men denne giver da mening, for det er noget med at renovere gamle møbler. Lige noget for mig.
Så jeg har Ja hatten på..