lørdag den 7. april 2012

Roadtrip med gang i.

I går fredag stod den på roadtrip med veninden..
København var vores destination eller rettere DR Byen, for vi skulle til P3 Guld.

Vi startede ud med at smide APOLLOs cd på og skråle med på sangene, grine og snakke om de koncerter vi har været til med dem.
Især den koncert med efterfølgende fest i Carpark Norths studie står stadig som FESTEN hehe...

Første stop var Sunset i Nyborg, for mad skulle heltinderne jo have hahaha...
Og hvem står der bag disken og spørger hvad vi skal have? Min lillebrors kæreste hehe..

"Hvad laver I her" pippede hun..
"Ja vi er på vej til København" svarede vi.

Maden blev indtaget og dokumenteret på Facebook (Fuck Facebook)

Maden indtaget og så afsted mod Djævleøen, i regnvejr.

APOLLO skiftet ud til Nephew, så vi rockede et godt stykke henover Sjælland.

DR Byen nåes og ses fra flere vinkler, da vi godt kan se parkeringspladsen, men ikke finde indgangen til den haha..
Så måtte der jo spørges om vej.

Koncerthuset tronede sig stor og blå foran os og vi alle lignede små myrer foran bygningen.

Efter lidt venten sammen med 1798 andre mennesker, begyndte rejsen flere etager op for at finde vores plads.
Selvom vores pladser hed Bag Orkester og vi så det hele bagfra, såååå sad vi ikke dårligt.

Skærmen forsvandt efter Spleen United havde spillet.

I 10 minutter inden showet startede kom der en mand ud på scenen og gav diverse instrukser.. Det vil sige 10 minutters stand up show.. Han var fandme sjov.

Simon Kvamm var vært og det gjorde han nu meget godt for en debutant :)

Det hele gik sgu så stærkt.. Halvanden time fløj bare afsted med 3 priser til Ulige Nummer der fik P3 Talentet, Lukas Graham fik P3 Lytterhittet og When Saints Go Machine fik P3 Prisen og 100.000 kr.

Lukas Graham var nok aftenens bedste Livekunstner.. Kæft den dreng kan synge.

Men lige pludselig var det hele slut og den sjove mand sendte os afsted med et smil på læben :)

Vi tog flugten hjem mod Fyn igen, selvom der var efterfest.
Men vi blev enige om at næste år, så tager vi afsted igen, hvis vi kan få billetter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar