Indrømmet... Jeg har ikke været den bedste skribent i hvert fald den seneste måned..
Men jeg har haft det så dårligt psykisk..
Jeg troede jeg ville få det godt ved at indrømme over for mig selv at jeg er en heteroseksuel mand fanget i en kvindekrop.
Men det har vist sig at være omvendt.
Aldrig har jeg følt mig så alene. Total alene.
Det er svært at snakke om de følelser jeg render rundt med, for folk forstår det jo ikke rigtigt.
Det gør jeg faktisk heller ikke selv. Min hjerne kører på højtryk. Er de følelser jeg render rundt med nu også rigtige?
Men ligemeget hvor meget jeg prøver at tænke prinsessetanker, så ender jeg altid over på prinsens side igen.
Jeg har sovet af helvede til i næsten en måned og det resulterede i 14 dage total nedsmeltning i hjernen.
Skulle op og snakke med min læge om at jeg ikke kan tåle alkohol mere, men huskelisten blev lang.
Så fik nogle piller der skulle hjælpe mig med at falde i søvn.. De hjalp lige et par dage, så var filmstrimlen tilbage i hovedet, hver gang jeg skulle sove.
Sindssyge drømme om mord og lemlæstelse er nu blevet afløst af drømme om sex.
Det er de 2 samme kvinder der går igen. Dog ikke på samme tid.
Vågner jo op og er helt rundt på gulvet..
Men det jeg vil frem med min overskrift er, at jeg fik hår på brystet og fik fortalt et par venner hvordan jeg har det.
Både med at jeg føler mig helt alene, både med min problematik og at jeg er sgu træt af den evige undskyldning angående travlhed.
Det lettede lidt på hjertet, men ting nager mig stadig.
Jeg håber at jeg en dag står ved vejens ende og kan ånde lettet op og kan sige "Det var godt jeg tog det valg"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar