Ensomhed igen

Store Bededag eller for mig bare en almindelig røvsyg fredag.

Jeg har malet det meste af dagen på mit store Marilyn Monroe maleri.
Fået sat de sidste små "diamanter" på. 1642 styks i alt. Det er alligevel en sjat.

Efter jeg har malet og spist ville jeg se en film, men med et forsvandt al lysten.
Nu føler jeg mig bare helt tom indeni. Min hjerne er gået på pause. Trykket på off knappen.

Nu sidder jeg her og prøver at blande lidt maling til i morgen, men jeg føler det ligegyldigt.

Sådan har jeg ellers ikke haft det længe, for selv jeg ikke har været på toppen mentalt, så har jeg ikke følt noget ligegyldigt.

Sidste weekend var en af de bedste længe. Især lørdagen var alletiders.
At være i byen med venner der virkelig betyder noget for mig. De blev fulde og jeg blev fyldt med latter. Det var sådan. En aften der ikke måtte slutte.
Søndag var jeg ude og gå tur og få en is med de to skønneste piger. Lykke og Jeanett. Kæft de to er for dejlige.

Jeg håber ligegyldigheden er forsvundet til i morgen. Jeg kan ikke en gang tage hjem til de gamle fordi de skal i byen.

Det er måske rettere den frygtede ensomhed som igen slår til. Den er ikke sjov den fucking djævel.