lørdag den 16. juni 2012

Drømmejobbet og lortekroppen!!

Jeg havde søgt Jobbet ved Den Gamle By i Aarhus som udstillingsmedarbejder. Et job hvor mine interesser for historie og håndværk ville blive udfordret. Så tog til jobsamtale der i onsdags (red. 13/6) Op klokken 7, med toget kl. 8.33 og være klar til samtale og kort rundvisning kl. 11. Jeg overlevede samtalen og gik rundt i Den Gamle By bagefter og kiggede rundt som en turist. Ved 15 tiden hopper jeg på toget hjem mod Odense igen. Hjem og spise ved min mor og stedfar og se Danmark mod Portugal. Men så!! Overtog min krop. Begge skinneben og knæ begyndte at smerte helt vildt. En brændende smerte. Kom hjem til mig selv. I hovedet med et par smertestillende og i seng. Da jeg vågnede torsdag var smerterne flyttet ud i alle mine led. Så vidste jeg jo godt hvad klokken havde slået. Fik aflyst mine aftaler og så måtte jeg tage den tunge telefon og ringe til Den Gamle By og sige jeg måtte trække mig. Og så tudede jeg. I stedet for det latinske navn for min sygdom har jeg døbt den "Drømmeknuseren" Har stadig smerter i mit ene knæ.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar